I en snæver vending

Hvem lærte dig at strikke? Jeg lærte det selv af min mor og min søster. Jeg har strikket, siden jeg var 12 år. Mit allerførste store strikkearbejde var en poncho i mønsterstrik i hvidt og grønt garn af en god uldkvalitet. Bortset fra en plet, er det svært at spotte, at ponchoen idag har 40 års jubilæum.

At min mor havde købt så god en kvalitet garn viser, at hun troede på mig og projektet. Min mor var egentlig ikke selv så optaget af at strikke  Hun var uddannet husmor, hun havde været på husholdningsskole, og en god husmor skulle kunne sy og strikke. Derfor sørgede hun for at lære mig dyden med husmoderlig snilde. Jeg skulle kunne drive en familie og klare mig i en snæver vending, og så skulle jeg tage en uddannelse. Det lærte jeg og tog jeg så.

Idag er strikning min syndsforladelse i en hverdag med en snæver vending med familien, job, butik og livet ‘at the countryside’, og jeg har udviklet en sikker og stærk afhængighed, som ikke kan fjernes blot med en kur.

Når jeg strikker, lytter jeg rigtig godt. Kigger jeg på en bestemt trøje, kan jeg huske noget mine børn har fortalt, mens jeg strikkede den eller, hvad jeg snakkede med min søster om eller hvad jeg så i tv. Når jeg strikker flyver mine tanker eller også bliver de samlet. Nogle gange er jeg så optaget af den skabende proces, og jeg koncentrerer mig om og analyserer mit strikketøj så meget, at jeg slet ingenting tænker.

Idag har jeg altid gang i flere projekter samtidig, og jeg har strikketøj til enhver situation med mit  tv strik, taske strik, morgen strik, weekend strik, ferie strik, in between knitting snack,  bestillingsstrik, ny model strik, bil strik, ‘mens jeg venter’ strik og ‘jeg strikker på det samme som min datter eller veninde strik.

Med al den knitfulness og strikkeprojekter er jeg glad for min opdragelse som husmor. Den afhængighed jeg har udviklet er ret insisterende på,  at jeg klarer ‘to do’ opgaver med en husmoderlig snilde og i en snæver vending,  og vupti så har jeg, meget heldigt, forenet det praktiske med min lidenskab.

2 Comments

  1. tak for et super godt indlæg.. selv om jeg er forholdsvis “ny strikker” kan jeg sagtens genkende mange af de ting du beskriver.. jeg elsker at strikke imens jeg ser et afsnit eller 2-3 stykker af en serie.. så jeg husker også mine trøjer eller sjaler som.. Breaking Bad trøjen, Weeds sweateren eller Hell on wheels sjalet. det at have fået strikketøjet ind i mit liv har været en gave som jeg er blevet dybt afhængig af.. og heldigvis er der jo såå meget derude der skal strikkes.

    • Ja det er så genkendeligt – jeg er lige midt i et Svinkløv badehotel tørklæde. Dejligt at din afhængighed er en gave og ja vi har så meget, der skal strikkes derude :)

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Skriv kommentar