På lørdag d. 15. november er der Markedsdag i downtown Ålum. Den lille landsby, hvor jeg har min butik, og som jeg tit sammenligner med det engelske grevskab Midsomer i serien Barnaby. Ålum bringer mig nemlig i den landsby stemning jeg oplever i Midsomer Murders- ganske vist har vi ikke et rask lille mord i byen, men tilgengæld er der masser af charmerende beboere plus nogle naboer, der giver dig mulighed at gøre en god handel i byens forsamlingshus. Her er der er stande med ting lige fra børnetøj, dametøj, smykker, nips, julepynt, juledekorationer, pileflet og meget andet. Du kan også få et dejligt fodbad. Der vil være en fotograf, så du kan få taget portræt-billeder til rimelige penge eller du kan købe en kop kaffe og et stykke kage. Vi har selvfølgelig også åben i butikken hos UnoDog og Nordisk garn, med gode tilbud på garn, hundefoder og julerier og varm vin med kanelgifler for billig penge. Og så kommer Bogbussen forbi mellem kl. 14.00 og 15.00 med bl.a. masser af bøger om hunde, strikkeopskrifter og julebag. Det er stadig muligt at leje en stand for kr. 125,-

Det hele løber af stablen fra kl. 11.00 – 16.00 – vi glæder os -så velkommen til, hvis du kigger forbi.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Skriv kommentar