Nordisk Garn har første åbningsdag på nettet  – Velkommen til

Efter nogle måneders intens og arbejdsom aktivitet her på Fussingøvej barslede Anne og jeg idag kl. 12.00 med webshoppen for Nordiskgarn.dk – vi er glade og møj tilfredse med vores resultat

Nordisk Garn er en ulden affære. Det meste af garnet i butikken er fra dyr, der er vokset op i Norden, og derfor er der rent faktisk kun uld på hylderne.

I Nordisk garn sætter jeg spot på det ’hotte’ i den nordiske strikkekultur samtidig med, at jeg gerne forærer mine bedste inspirationer og viden væk.

Det fascinerende ved strik, for mig, er den uendedelige række af muligheder for kombinationer af strikkemønstre, garnkvaliteter og farver. Derfor er der altid uopdagede variationer, som skal opdages og omsættes til et stykke strikkearbejde. Det er det, der hver eneste dag giver mig fornyet motivation og inspiration til at strikke.Rejser til Island, Norge og Sverige, ture til Læsø, København, Tønder og Hesselbjerg har været med til at skærpe min viden og appetit på strik i nordisk uld og med nordisk kultur. På den måde er ideen, lysten og drivkraften til Nordisk Garn vokset frem.

Og så er der det med uldet, som jeg synes er helt unik, og som passer til mit nordiske temperament. Tøj af uld er nemlig tilpasset vores nordiske himmelstrøg, med den dejlige varme, som kommer fra de millioner luftlommer, som de krusede fibre danner i uldtråden. Dette gør ulden genial ved både at være isolerende og kunne optage indtil 40 % vand (regn eller sved) uden at føles fugtig. Derfor har det også langt tilbage i tiden været naturligt at bruge fårets uld til strikketøj, og desuden var uld noget man var selvforsynende med.

Idag har ulden stadig disse egenskaber, og jeg har selv en mangfoldig ‘hot’ garderobe til mit landliv med børn, heste og hunde.

første-blog-billed2 første-blog-billed1

 

4 Comments

  1. Tillykke med den nye fine Netsidebutik :-).
    Hvor finder jeg oplysninger om den flotte ponche, som jeg så på FB for et stykke tid siden ??

  2. Stort tillykke med shoppen. Jeg glæder mig meget over den smukke og varme brune trøje/cardigan jeg har købt i butikken i Ålum. Dejligt også at hilse på smukke Ellie. Håber på at komme i gang med at strikke på et tidspunkt :-) Kh Sanne.

  3. Hej
    Du skriver når du har vasket Lettlopi i maskinen? Må den det?
    Jeg skal bruge uldgarn med 50 g og løbelængde 50m. Hvad skal jeg så købe?
    Hilsner Susanna

    • Hej Susanna
      Ja jeg vasker mit uld i maskinen. Min maskine har et perfekt uldprogram og har aldrig svigtet mig. Jeg ved der er mange holdninger til og teorier om, hvordan uld skal vaskes, så jeg tænker, man må hvad man tør!
      Lettlopi ulden fra Istex ligger i 50 grams bøgler med 100 m i løbelængde, så det er nok ikke den du kan bruge. Tilgengæld er den lidt tykkere Alafoss i 100 grams nøgler med en løbelængde på 100 m – så det kunne være den du leder efter.

      /uskova

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Skriv kommentar